29-årig får syv år for kokainsalg og voldtægt af teenager
En 29-årig mand fra Herning blev tirsdag idømt syv års fængsel for køb og salg af 3,5 kilo kokain og voldtægt af en ung kvinde. Foto: Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
En mand fra Herning har fået syv års fængsel for køb og salg af 3,5 kilo kokain og voldtægt af en ung kvinde.
Retten i Herning har givet anklagemyndigheden ret i alle anklagepunkter i en stor sag om salg af kokain og seksuelt overgreb.
Den 29-årige Kim Pedersen blev således idømt syv års fængsel tirsdag, skriver TV MidtVest.
- Man må bare konstatere, at salg af narko ikke betaler sig i den sidste ende, siger anklager Iben Ernst Bøttker fra Midt- og Vestjyllands Politi til tv-stationen.
Kernen i sagen er køb og salg af 3,5 kilo kokain fra 2016 til 2018. Politiet mener, at Kim Pedersen flere gange er kørt til Tyskland for at indkøbe det ulovlige stof, der er blevet solgt videre i Herning og omegn.
Under efterforskningen fandt politiet Kim Pedersens regnskab over kokainen, og i vidneskranken erkendte han forholdene i politiets anklageskrift.
Den 29-årige mand fra Herning tilstod også voldtægt og voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje af en 18-årig kvinde den 22. januar sidste år.
- Han har voldtaget hende og haft anden seksuelt forhold end samleje med hende, imens hun var stærkt beruset eller påvirket af noget - måske stoffer - som gjorde at hun ikke kunne gøre modstand. Han optog det på video, og den video har vi også fået fat på, siger Iben Ernst Bøttker.
Da sagen har kørt som en tilståelsessag, har den 18-årige kvinde ikke skullet afgive vidneforklaring i retten. Kvinden fik tilkendt en erstatning på 50.000 kroner.
Kim Pedersen modtog dommen i byretten i Herning.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned