29-årig i kritisk tilstand - faldt ud af væltende kran
En 29-årig mand, der tirsdag morgen kom til skade i en arbejdsulykke i Ikast, blev kørt i kritisk tilstand til Aarhus Universitetshospital. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
En kranfører er tirsdag morgen kommet alvorligt til skade i en arbejdsulykke i Ikast.
En 29-årig mand blev tirsdag morgen kørt på hospitalet i kritisk tilstand efter at være faldet ud af en væltende kran i Ikast.
Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Andreas Andersen.
Politiet fik meldingen om ulykken på Europavej 6 i Ikast klokken 06.35. Ulykken skete ved, at en kran væltede.
- I forbindelse med det bliver kranføreren slået ud af liften, siger vagtchefen.
Efterfølgende blev den 29-årige mand, der var bevidstløs, kørt til Aarhus Universitetshospital i kritisk tilstand. Politiet har ikke nyt om hans tilstand.
Den tilskadekomne mand er fra Thisted. Hans pårørende er blevet underrettet.
Da der er tale om en arbejdsulykke, er Arbejdstilsynet også blevet tilkaldt og skal undersøge sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned