29-årig mand dør i soloulykke nær Kjellerup
En bilist kørte ifølge politiet over i modsatte vejbane og ramte træer. Han døde på stedet.
En 29-årig mand er mandag morgen afgået ved døden efter en trafikulykke nord for Kjellerup i Midtjylland.
Det oplyser indsatsleder Allan Baltzer-Aaes fra Midt- og Vestjyllands Politi til Midtjyllands Avis.
Ifølge politiet skete uheldet kort efter klokken 06 på Kjellerupvej.
Her kørte manden "af uforklarlige årsager" over i modsatte side af vejen. Der stod der en del træer, som han angiveligt påkørte.
Den 29-årige mand var alene i varevognen.
TV Midtvest skriver, at politi og ambulancereddere fandt den forulykkede varevogn ude i skoven langs Kjellerupvej.
Ambulanceredderne forsøgte kortvarigt at genoplive manden, men hans liv stod ikke til at redde. Manden var ifølge politiet død på stedet. Der var ingen andre biler involveret i uheldet.
Vidner, der kørte bag ved varebilen, ringede til 112.
Allan Baltzer-Aaes siger til Midtjyllands Avis, at varebilen kørte med normal hastighed - cirka 80 til 90 kilometer i timen.
Midt- og Vestjyllands Politi er i gang med at undersøgelser på stedet for at forsøge at finde ud af, hvordan ulykken skete.
- Men vi kan endnu ikke sige, hvor den 29-årige mand kørte af vejen, siger Allan Batzer-Aaes til TV Midtvest.
- Vi har afhørt det ene vidne, der har været i sagen, men vi vil meget gerne i kontakt med eventuelle andre vidner, der kan have set varevognen køre herude på Kjellerupvej tidligt i morgen.
Den 29-årige mands pårørende er underrettet.
I løbet af morgenen og formiddagen har hovedvejen desuden været spærret på grund ulykken. Vejen er igen åben for trafik, skriver TV Midtvest.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde