En 29-årig mand fra Bramming øst for Esbjerg er søndag blevet løsladt i et grundlovsforhør, efter at han tidligere på dagen begik røveri mod en familie i et hus på Fengers Allé i hjembyen.
Politiet har kæret løsladelsen, oplyser vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi i Esbjerg.
Manden havde planlagt at stikke af i familiens bil, men den sad fast i noget mudder. Dér blev den 29-årige overmandet af naboer, der holdt ham tilbage, indtil politiet kom.
Røveren opsøgte familien søndag morgen. Han truede med en skruetrækker og en hammer og fik udleveret 3000 kroner i kontanter.
Derefter trængte han ind i huset og forsynede sig med effekter, som han bar ud i familiens bil. Til sidst stjal han bilnøglen og satte sig ind i bilen for at køre væk med sit bytte - men sad altså fast, indtil ordensmagten nåede frem.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker