29-årig mand mister livet i soloulykke nær Børkop
En soloulykke i trekantområdet har tirsdag kostet en polsk mand livet, da hans varebil rullede rundt.
En bilist mistede tirsdag aften livet i en soloulykke ved Børkop mellem Vejle og Fredericia.
Den dræbte er en herboende 29-årig polsk statsborger.
Det oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.
Ulykken skete kort før klokken 19.00 på motortrafikvejen nær Børkop, hvor varebilen af ukendte årsager rullede rundt.
- Føreren blev erklæret død på stedet, oplyste vagtchef Halfdan Kramer tirsdag aften.
En bilinspektør blev tilkaldt for at efterforske ulykken og finde frem til, hvordan den skete.
Baseret på bilinspektørens undersøgelse formoder politiet, at den 29-årige mand mistede kontrollen over køretøjet.
- Efterfølgende ruller varebilen rundt, og føreren bliver formentlig slynget ud af en siderude, hvorefter køretøjet lander oven på ham, siger vagtchef Jørn Bystrup natten til onsdag.
- Manden er identificeret, og vi har underrettet hans hustru, siger vagtchefen.
Den polske mand boede i Vejle sammen med sin hustru og havde et dansk cpr-nummer.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde