Fem personer var samlet på et opholdssted på Annebjergvej i Brønshøj, da ukendte gerningsmænd stormede lokalet.
- Der kommer otte til 10 maskerede personer løbende ind af både bag- og hovedindgang med pistoler. Gerningsmændene beordrer folk ned at ligge og tvinger dem til at fremvise legitimation, siger vagtchef Jens Kristiansen fra Københavns Politi.
Af ukendte årsager blev der efterfølgende affyret skud i lokalet.
- En 29-årig mand bliver skudt to gange. Han får et skud i ballen og låret, siger Jens Kristiansen.
Den sårede mand blev bragt til Rigshospitalets Traumecenter, hvor han i øjeblikket ligger på operationsbordet.
- Men han er uden for livsfare, oplyser vagtchefen.
Politiet ved endnu ikke, hvor mange af gerningsmændene der medbragte pistoler, men de brugte også vold mod yderligere en person i kortklubben.
- En mand får også et slag med skæftet af en pistol, fortæller Jens Kristiansen.
Politiet oplyser desuden, at flere af personerne til kortaftenen er blevet bestjålet.
- Nogle vidner har fortalt, at de er blevet beordret til at tømme lommerne, siger central efterforskningsleder Frank Blem-Nielsen fra Københavns Politi.
Overfaldet skete kort før klokken 23.00 tirsdag aften, og betjente har i løbet af natten afhørt de chokerede mennesker i kortklubben. Derudover har hunde gennemsøgt området for spor.
Ifølge vidner var gerningsmændene iført mørkt tøj, og de maskerede deres ansigter med hue eller hætte.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned