29-årig mand stukket i låret med kniv i Gladsaxe
Politiet i hovedstadsområdet fik lørdag to anmeldelser om knivstikkerier. Den ene viste sig at være forkert.
Både Københavns Politi og deres kolleger på den københavnske vestegn modtog lørdag aften anmeldelser om knivstikkerier.
Hos København Vestegns Politi kom anmeldelsen klokken 20.27.
- Der er tale om en 29-årig mand, som på Mørkhøjvej i Gladsaxe blev stukket med en kniv i låret. Han blev bragt til skadestuen for behandling. Der er ikke tale om en livstruende skade, siger vagtchef Henrik Andreasen.
Ingen er anholdt, men sagen bliver efterforsket, tilføjer han.
Hos Københavns Politi var der i imidlertid tale om falsk alarm.
Her fik man først på aftenen en anmeldelse om et knivstikkeri på Hyrdevangen i Brønshøj, men der var tale om et uheld.
- Det viste sig at være en person, som havde skåret sig i underarmen på noget glas i forbindelse med indtagelse af narko i en lejlighed, siger central efterforskningsleder hos Københavns Politi Søren Lauritsen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker