29-årig mor har mistet livet i biluheld nær Toftlund
En 29-årig kvinde har mistet livet i et færdselsuheld. Kvindens far og datter er bragt til hospitalet.
En 29-årig kvinde er omkommet i et færdselsuheld på Koldingvej ved Toftlund. Det bekræfter Syd- og Sønderjyllands Politi over for Ritzau.
De to øvrige passagerer i bilen er kørt til sygehuset med skader.
Der er tale om en 63-årig mand, der kørte bilen, og en seksårig pige.
Alle passagererne var i familie. En far, datter og barnebarn, oplyser Ole Aammand, vagthavende ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
- Den 63-årige og den seksårige var ved bevidsthed på ulykkesstedet, og faren var lettere tilskadekommen. Jeg kender ikke datterens tilstand, siger han.
Bilen kørte i grøften og landede på siden, så passagererne blev fastklemt i bilen.
Politiet har endnu ikke fastslået, hvad der var skyld i ulykken.
- Men tilsyneladende har føreren mistet herredømmet over bilen, siger Ole Aammand.
De pårørende er underrettet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned