29-årig nordjyde mistænkes for at stå bag syv brande
Politiet mener at have fået fat i seriepyroman. Den anholdte er tidligere blevet dømt for brandstiftelse.
Politiet i Aalborg mener at have fået fat i den person, som onsdag aften antændte brande syv forskellige steder i byen.
- Vi har endnu ikke afhørt ham, fordi han er påvirket af alkohol. Men han ligger herinde og han passer godt på de signalementer, vi har fået rundt omkring, siger vagtchef Per Vagn Nielsen fra politigården i Aalborg.
Den mistænkte er 29 år og bor i Aalborg. Han er tidligere blevet dømt for at have påsat brande.
- Han blev stoppet af en af vores hundepatruljer i midtbyen ved midnatstid og anholdt uden dramatik, siger vagtchefen.
Politiet blev informeret om den første af onsdag aftens usædvanligt mange brande klokken 19.36. Og derefter fortsatte meldingerne med at løbe ind frem mod midnat. Ingen mennesker var i fare, og alle brande blev hurtigt slukket.
Ifølge vagtchefen var det ikke politiet eller brandvæsnet, der opdagede de forskellige brande, men opmærksomme borgere.
- Det er forbipasserende, der har lagt mærke til ilden. De har efterfølgende ringet og anmeldt det, siger Per Vagn Nielsen.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet