29-årig skyder mod tre mænd i ejendom ved Vojens
En 24-årig mand er hårdt såret, efter at han søndag eftermiddag blev beskudt i en ejendom i landsbyen Bæk ved Vojens.
En anden mand blev ramt overfladisk, mens en tredje slap uden at blive ramt, oplyser vicepolitiinspektør Bent Thuesen, Syd- og Sønderjyllands Politi. .
Efter skuddene forsøgte gerningsmanden - en 29-årig mand fra Brørup - at begå selvmord, men det mislykkedes, og han er nu indlagt på Odense Universitetshospital sammen med sit offer.
Politiet kender endnu ikke motivet til skudopgøret, men oplyser allerede nu, at der med stor sandsynlighed ikke er tale om et opgør mellem rockere eller bandefolk.
Anmeldelsen om skyderiet kom søndag kort efter klokken 17.
Den 29-årige var kommet til ejendommen medbringende en salonpistol, som han affyrede mod de tre mænd.
Den alvorligt sårede er en 24-årig mand. De to andre er 27 år, og det var en af dem, der ringede til politiet.
Ved 20-tiden søndag aften dukkede den 29-årige op på en adresse i Holsted, og det var her, han forsøgte at tage sit eget liv ved at skyde sig selv i hovedet.
Politiet anser sagen for opklaret, men sætter alligevel gang i efterforskning for at få afklaret motivet.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub