30 unge blev mandag aften anholdt på Amager i København. Anholdelserne skete efter en stor gruppe af unge af anden herkomst end dansk kastede med sten og flasker efter en hundepatrulje.
Det oplyser vagtchefen Jens Kristiansen ved Københavns Politi.
Forud for anholdelsen havde politiet modtaget opkald om, at blandt andet trafikken blev generet ved Røde Mellemvej og Urbanplanen på Amager.
- Der var noget ballade, og vi sender så en hundepatrulje ud for at se, hvad der sker. Da den når frem, bliver der kastet flasker og sten efter den, siger vagtchefen.
De anholdte vil blive kørt til politistationen på Bellahøj, hvor de skal afhøres.
- Og så skal vi til at finde ud af, hvad det egentlig var, der skete, siger Jens Kristiansen.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker