30-årig aarhusianer omkommet i bilulykke ved Skive
En bil røg i rabatten og trillede rundt på Glyngørevej nord for Skive fredag morgen, hvorefter en 30-årig mand fra Aarhus afgik ved døden. To yngre kvinder slap med knoglebrud, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Den 30-årige mand sad på bagsædet af bilen, mens den ene af de 22-årige kvinder førte bilen.
- En bil kommer i nordgående retning, og i en blød højrekurve laver en 22-årig kvindelig chauffør en overhaling. Bilen kommer ud i rabatten, hvor den så ruller rundt, siger vagtchef Anders Olesen til Ritzau.
- Den 30-årige omkommer ved ulykken, og han bliver erklæret død på stedet. De to kvinder er kommet til skade og har nogle knoglebrud, men de var kontaktbare, da vi ankom til stedet, siger han.
Ulykken skete kort efter klokken otte fredag morgen, og politiet vurderer umiddelbart, at ulykken skyldes for høj fart i overhalingen.
Nu skal en bilinspektør undersøge ulykkesstedet, og politiet skal afhøre vidner, før der kan tages stilling til, om den kvindelige bilist skal sigtes for uagtsomt manddrab.
De pårørende er underrettet.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker