30-årig anholdt for blufærdighedskrænkelse på hotel i København
En 30-årig mand har ifølge politiet skaffet sig adgang til hotelværelser på et københavnsk hotel. Her har han begået mindst to tilfælde af blufærdighedskrænkelse. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
En 30-årig mand fremstilles mandag i grundlovsforhør, efter at han søndag morgen blev anholdt i København.
En 30-årig mand fremstilles mandag i grundlovsforhør, efter at han søndag morgen blev anholdt mistænkt for flere tilfælde af blufærdighedskrænkelse på et københavnsk hotel.
Det fortæller Kenneth Hviid Simonsen, der er central efterforskningsleder i Københavns Politi.
- Vi har de sidste par dage haft en mand, der har lusket rundt på et hotel i København, hvor han har skaffet sig adgang til nogle værelser og lavet noget blufærdighedskrænkelse mod de personer, der lå og sov derinde, siger efterforskningslederen.
Hændelserne er sket 6., 8., og 12. august, og der er to tilfælde af blufærdighedskrænkelser. Desuden har politiet viden om, at han har været inde på tre værelser, hvor han dog ikke har begået blufærdighedskrænkelser.
- Det er uklart, hvordan han har fået adgang til værelserne. Det bliver en del af den videre efterforskning, siger Kenneth Hviid Simonsen.
Politiet oplyser ikke, hvilket hotel hændelserne er sket på.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker