30-årig fængslet for våben og narko i Randers
En henvendelse fra en opmærksom beboer på Grenåvej i Skødstrup hjalp torsdag politiet til afsløringen af en 30-årig mand, der nu er sigtet for at overtræde både narkoloven og våbenloven.
- Naboen bemærkede, at nogle mistænkelige mænd parkerede en bil i nærheden af hans hjem og kontaktede os, fortæller pressemand ved Østjyllands Politi Mogens Brøndum.
Politiet rykkede ud til den parkerede bil, der viste sig at bære stjålne og efterlyste nummerplader og være ulåst. Inde i bilen fandt betjentene nogle hundrede gram af stoffet MDMA, der også kaldes ecstasy.
Politiet tog herefter kontakt til bilens ejer - en 30-årig mand - på hans adresse i Randers. Her fandt betjentene flere efterlyste nummerplader og en pistol.
- Der er tale om en kaliber 45, siger Mogens Brøndum.
Den 30-årige mand blev taget med på stationen, og fredag blev han fremstillet i grundlovsforhør, hvor dommeren varetægtsfængslede ham i fire uger.
Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre, hvorfor det er sparsomt med oplysninger om sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker