En 30-årig mand meldes i livsfare efter fredag morgens knivstikkeri på Tomsgårdsvej i Københavns nordvestkvarter.
- Meldingen fra lægerne lyder, at han er i meget kritisk tilstand, siger vagtleder Jens Kristiansen på Københavns Politigård.
Den 30-årige og en anden mand er indlagt på Rigshospitalet. Den ene blev stukket i brystet og halsen, den anden i panden.
Flere vidner overværede ved 08-tiden et slagsmål mellem seks-otte personer ud for Tomsgårdsvej 81. Der var tale om personer af anden etnisk oprindelse, siger Københavns Politi. Slagsmålet udartede, da nogen trak kniv.
Fire personer flygtede fra stedet i en grøn Peugeot. Bilen blev kort efter fundet efterladt ud for Tomsgårdsvej 62.
Politiet formoder, at de fire efterlyste fortsatte flugten i en rød VW Venlo med registreringsnummer FA 58 762.
- Vi leder efter dem med lys og lygte, siger vagtleder Jens Kristiansen.
Politiet har afspærret hele Tomsgårdsvej. Kniven, som blev anvendt, er endnu ikke fundet.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet