30 taget i fartkontrol i Gundslev

30 trafikanter kan se frem til en hilsen fra politiet efter, at de fredag blev taget i at køre for stærkt på Stubbekøbingvej i Gundslev.

Politiets fotovogn var på stedet fra klokken 10.15-12.47 for at kontrollere, om bilisterne holdt sig under fartgrænsen på 50 km/t. på strækningen. Det var der altså en del af de 345 kontrollerede, som ikke gjorde.

Ud af de 30, som blev taget i at køre for stærkt, kørte fem så hurtigt, at de risikerer et klip i kørekortet, mens en enkelt kan se frem til en betinget frakendelse.
Den pågældende blev målt til at køre 89 km/t.

Der blev uddelt fem klip i kørekortet samt en betinget frakendelse, da politiet fredag holdt fartkontrol på Nordfalster.

Offentliggjort Sidst opdateret