31-årig anholdt for dødsvold

Foto: Mogens Warrer

Politiet har torsdag anholdt en 31 årig mand fra Vestlolland. Han sigtes for vold med døden til følge overfor den 52-årige Kim Willumsen, der blev fundet død på sin bopæl i Vester Nordlunde i mandags.

Offentliggjort Sidst opdateret

Henvendelser fra offentligheden og politiets efterforskning i sagen førte i går til, at gerningsstedet for volden kunne fastlægges til en ejendom i Nakskov. Undersøgelserne viser, at Kim Willumsen lørdag den 30. juni 2012 om eftermiddagen – efter at være påført vold med en stav – kørte på sin knallert fra gerningsstedet til sin bopæl i Vester Nordlunde, hvor han senere blev fundet død, skriver vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen i en pressemeddelelse

Den anholdte mand vil senere i dag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing F.

Af hensyn til den videre efterforskning i sagen ønsker Søren Ravn-Nielsen ikke at oplyse nærmere detaljer ikke oplyses.