31-årig bilist er død efter soloulykke på Vestsjælland
En bil landede på taget ved ulykke syd for Mørkøv søndag eftermiddag. Bilens fører er afgået ved døden.
En mandlig bilist blev søndag eftermiddag fundet bevidstløs i sin bil efter en soloulykke på Skamstrupvej syd for Mørkøv.
Efterfølgende er han afgået ved døden.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på det sociale medie X søndag aften.
Der er tale om en 31-årig mand fra Holbæk.
Hans pårørende er underrettet.
Bilen lå på taget, da politi og redningsmandskab ankom til ulykkesstedet.
Der er ikke andre tilskadekomne, fortæller vagtchef Lars Galaz.
Det er foreløbig uvist, hvad der forårsagede ulykken.
- Der er glat derude, men vi ved ikke, om det er årsagen, sagde vagtchefen sidst på eftermiddagen.
Skamstrupvej blev spærret i begge retninger efter ulykken, for at politiet kunne arbejdet på stedet. Vejen ventes genåbnet cirka klokken 19.15.
Anmeldelsen om ulykken blev modtaget klokken 16.53.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker