31-årig erkender skud mod politibil

En 31-årig mand har i dag erkendt, at det var ham som sidste år skød mod en politibil ved Listrup.

Erkendelsen kom i formiddags, da retssagen mod de to mænd begyndte ved Retten i Nykøbing Falster.

Begge mænd, en 31-årig og en 39-årig, er tiltalt i episoden, hvor politibilen, der forfulgte en varebil efter et indbrud i Horreby, blev beskudt og måtte standse. De to betjente i bilen blev ved et mirakel ikke ramt.
 
Den 31-årige erkendte, at han skød mod politibilen i grov kådhed eller lignende. Men både han og hans kammerat nægter sig skyldige i drabsforsøg, som hovedtiltalen på dette punkt lyder på.
 
Ligeledes erkender den 31-årige, at han har været i besiddelse af et M-66 automatvåben. Men dette våben har politiet ikke fundet hos den 31-årige, som på to adresser i Nykøbing har erkendt, at han havde en masse ammunition, en startpistol og to kampknive.
 
Retssagen fortsætter i eftermiddag med gennemgang af skyderiet i Listrup. I morgen, fredag, afhøres en række vidner i sagen.
Foto: Arkivfoto: Claus Hansen

En af de to tiltalte i Listrupsagen erkender, at det var ham, der sidste år i marts skød mod en politibil på Tværvej i Listrup.

Offentliggjort Sidst opdateret