En 31-årig mand, der i byretten er idømt forvaring for voldtægtsforsøg, har fået sin dom stadfæstet af Østre Landsret.
Et nævningeting i Københavns Byret mente i marts, at Peter Jørgensen er så farlig, at han skulle idømmes forvaring, og det er landsretten enig i. Han er tidligere dømt for voldtægt af en helt ung pige.
Forvaring sker på ubestemt tid, og det er retten, som skal vurdere, om manden på et tidspunkt kan løslades.
Voldtægtsforsøget fandt sted ganske kort tid efter, at han blev prøveløsladt fra afsoning af en voldtægtsdom. Den fik han for at have voldtaget en dengang 13-årig pige på Lolland.
Det seneste overfald fandt sted på Amager 3. maj sidste år. Her overfaldt manden en 23-årig kvinde, der var på vej hjem.
På Sorrentovej greb han hende om halsen bagfra. Han væltede hende om på fortovet og ind i en hæk og prøvede, mens han truede hende, at voldtage hende.
Men voldtægtsforsøget mislykkedes, da en beboer i nærheden råbte ham an. Han flygtede fra stedet og tog kvindens iPhone og 5000 kroner i kontanter med sig.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker