31-årig kvinde fundet dræbt i lejlighed i Randers
En 31-årig kvinde er fundet dræbt i en lejlighed i Randers, oplyser Østjyllands Politi. En 40-årig mand er anholdt.
Klokken 16.35 reagerede politiet på en henvendelse fra en bekymret borger, der ikke kunne komme i kontakt med sin veninde.
Politiet kørte ud til en lejlighed på Søren Møllers Gade i det centrale Randers, og her fandt man en 31-årig, der var afgået ved døden. Østjyllands Politi vil endnu ikke kommentere på, hvordan kvinden er blevet dræbt.
I lejligheden befandt sig også en 40-årig mand, som efterfølgende blev anholdt - mistænkt for drabet.
Både den 31-årige kvinde og den 40-årige mand var i forvejen kendt af politiet.
Den anholdte mand er i øjeblikket indlagt på hospital og er - af hensyn til sin egen sikkerhed - under bevogtning af politiet, indtil han bliver fremstillet i grundlovsforhør søndag formiddag.
De pårørende er underrettet, oplyser Østjyllands Politi, der af hensyn til efterforskningen ikke ønsker at kommentere mere på sagen, før manden er fremstillet i grundlovsforhør.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker