31-årig mand fængslet for at stikke eks-kæreste ned
En 28-årig kvinde var i livsfare, da hun onsdag blev stukket med kniv. Nu er hendes eks-kæreste fængslet.
En 31-åirg mand er torsdag i et grundlovsforhør ved Retten i Hjørring blevet varetægtsfængslet i fire uger, efter at en kvinde onsdag aften blev stukket ned med en kniv.
Politiet fik anmeldelsen om knivstikkeriet i en lejlighed på Elmevej i Frederikshavn klokken 19.45.
Kort efter blev den 31-årige anholdt.
- Kvindens skader betegnes som livstruende, og derfor sigtes manden for drabsforsøg, sagde vagtchef ved Nordjyllands Politi Per Jørgensen onsdag aften.
Den 28-årig kvinde var blevet stukket i ryggen med kniven.
Da manden, som ifølge Nordjyske er kvindens eks-kæreste, torsdag eftermiddag blev fremstillet i grundlovsforhør, nægtede han sig skyldig.
Politiet har sigtet ham for drabsforsøg, men dommeren fandt "kun", at der er begrundet mistanke om, at han er skyldig i grov vold, oplyser anklager Louise Watson til Nordjyske.
Den 31-årige kærede ifølge Ekstra Bladet ikke kendelsen om varetægtsfængsling til Vestre Landsret.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde