31-årig mand mistænkt for Silkeborg-voldtægt sidste år
Midt og Vestjyllands Politi har anholdt en mand, som man mistænker for at stå bag en voldtægt i oktober.
Midt- og Vestjyllands Politi er måske kommet tættere på en opklaring af den voldtægt, som en 27-årig kvinde blev udsat for 30. oktober.
I hvert fald har man fredag anholdt en 31-årig mand, som man mistænker for at have begået voldtægten.
Manden er lørdag blevet fremstillet i grundlovsforhør, som resulterede i, at han nu er varetægtsfængslet i fire uger. Fængslingen er dog kæret af den mistænkte.
Ifølge den 27-årige kvindes forklaring kom hun cyklende ad Ansvej, da hun blev stoppet af en mand, der udgav sig for at være fra politiet.
Han hev hende af cyklen og trak hende ind i et buskads.
Senere opdagede en hundelufter den efterladte cykel og kontaktede politiet. Da ordensmagten dukkede op, traf de to mænd, hvoraf den ene - den 24-årige - blev anholdt.
Han blev dog senere løsladt igen, da der fremkom nye oplysninger i sagen.
Det er uvist, om den nu fængslede 31-årige mand var den anden person, som var til stede den aften.
Midt- og Vestjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger til sagen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker