31 menneskesmuglere snuppet ved færgerne
Arkivfoto Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Siden indførelsen af grænsekontrollen har politiet taget 31 menneskesmuglere ved Rødbyhavn og Gedser.
Politiet har efter den 4. januar, hvor regeringen indførte grænsekontrol ved færgerne og langs den jysk-tyske grænse, taget 31 personer for menneskesmugling ved Scandlinesfærgerne i Rødbyhavn og Gedser.
Menneskesmuglerne fordeler sig over flere nationaliteter heriblandt danske, svenske, norske, tyske personer, derudover er en del af smuglerne asylansøgere med oprindelse fra de største migrantlande som for eksempel Syrien.
- Det forholdsvis store antal sager på den korte tid viser, at migranterne til stadighed ønsker at omgå politiets kontroller, forklarer politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.
- Vores nuværende resultater viser desværre også, at de organiserede menneskesmuglere har fokus på den indtjening, der er en følge af den store efterspørgsel på transport til de øvrige nordiske lande. Sagerne fordeler sig i øvrigt over biler, busser, tog og gående personer fra færgerne i Rødby og Gedser, og tidsmæssigt fordeler sagerne sig hen over hele døgnet. Sammenfattende har de første 14 dages indsats givet politikredsen et væsentligt efterretningsbillede, der givet vil hjælpe os i den kommende tids kontrolindsats.
For at have mandskab nok til at udføre kontrollen har Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds fået assistance fra Nordsjællands og Københavns Vestegns Politikredse.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde