315 taget i fartkontrol på motorvejen
Foto: Jan Knudsen, arkivfoto
Jan Knudsen, arkivfoto.
Politiet havde travlt med at notere fartsyndere ved vejarbejde ved Guldborgsundtunnellen i går.
Det viser sig ofte, at det godt kan betale sig for politiet at lave fartkontroller ved vejarbejde på motorvejene. Det var også tilfældet i går, hvor færdselspolitiet var en tur ude med fotovognen på Sydmotorvejen ved Guldborgsundtunnellen.
Her er den højest tilladte hastighed i øjeblikket sat ned til 50 km/t. på grund af vejarbejde, men det var der ikke færre end 315, der ikke overholdt, da politiet var på stedet og foretog flere kontroller i tidsrummet mellem klokken 07.49 og 15.41.
Af disse havde 71 så meget fart på, at de står til et klip i kørekortet, men 12 andre står til en betinget frakendelse. Højest målte hastighed var 94 km/t., fremgår det af politiets døgnrapport.
Ialt 2.363 bilister blev kontrolleret, så der var altså også flere end 2.000, som ikke får nogen hilsen fra politiet.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker