En mistanke, om at en gengældelsesaktion kunne være på vej i rockermiljøet, fik Københavns Politi til at endevende alle Hells Angels' tilholdssteder i hovedstadsområdet
- Vi havde nogle indikationer på, at noget var i gære. Derfor valgte vi at fremrykke en allerede planlagt aktion, siger Henrik Svindt, der er leder af politiets bandeenhed.
Den store ransagning var oprindeligt tænkt som et forsøg på at finde beviser, der kan hjælpe på opklaringen af de mange skyderier, som bandekonflikten allerede har ført med sig. Men frygten for, at en hævnaktion kunne være under opsejling, fik så politiet til at accelerere processen. Den omfattende ransagning kom således kun få dage efter et attentat mod en flok HA og AK81-medlemmer på en sushirestaurant i Hellerup.
Sent torsdag aften var betjente stadig i gang med at lede efter nogle af de person, som skal afhøres, og ifølge Henrik Svindt har man endnu ikke overblik over det samlede resultat.
I alt ransagede politiet 18 forskellige rockerborge og privatadresser og anholdt 32 personer. Betjentene fandt en revolver, en pumpgun og et jagtgevær, samt lidt ammunition, tyvekoster og noget amfetamin.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie