32-årig bliver stukket fem gange med kniv i Rønne
En mand er bragt til sygehuset efter voldsomt knivoverfald. En 26-årig er anholdt og sigtes for drabsforsøg.
En 32-årig mand er kommet voldsomt til skade, efter at han mandag eftermiddag blev overfaldet med en lommekniv kniv i Rønne.
- Han er blevet stukket tre gange i maven og to gange i ansigtet, og i hvert fald de to stik i ansigtet er meget voldsomme, siger vicepolitiinspektør Peter Jørgensen fra Bornholms Politi til Ritzau.
Offeret er indlagt på Bornholms Hospital, men han skulle være udenfor livsfare.
Politiet har anholdt en 26-årig mand, der sigtes for drabsforsøg, og som tirsdag vil blive fremstillet i grundlovsforhør.
Det voldsomme overfald startede tilsyneladende i offerets lejlighed.
- Herfra er det fortsat ud på Rolighedsgade og videre i Sankt Mortensgade, fortæller Peter Jørgensen.
Både den formodede gerningsmand og offeret er kendt i misbrugsmiljøet i Rønne, og politiet har bedt om blodprøver for at fastslå, om de involverede var påvirket under det voldsomme opgør.
Motivet til knivstikkeriet står mandag aften hen i det uvisse.
- Vi har endnu ikke afhørt den sigtede, og der går noget tid, før vi kan tale med den forurettede, forklarer Peter Jørgensen.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker