32-årig fængsles for voldtægt og trusler mod ekskæreste
En mand fra Rønne varetægtsfængsles i fire uger for blandt andet at have voldtaget en tidligere kæreste.
En 26-årig kvinde fra Rønne har anmeldt sin ekskæreste for at have voldtaget hende, truet hende og have trængt ind i hendes hjem.
Fredag er den 32-årige mand blevet varetægtsfængslet i fire uger i Retten i Rønne.
Det bekræfter vicepolitiinspektør fra Bornholms Politi Peter Jørgensen over for Ritzau.
- Vi har sigtet ham for trusler, voldtægt, forsøg på voldtægt, husfredskrænkelse og lettere hærværk, fortæller han.
Det hele er gået ud over den 26-årige kvinde, som manden havde været kærester med i en periode.
- Det er kvinden, der gør det forbi, og det kan han ikke acceptere, siger Peter Jørgensen.
Nogle af truslerne har ifølge politiet været på livet. Husfredskrænkelsen bestod i, at manden var trængt ind i kvindens hus, uden at han var velkommen der.
Overgrebene er ifølge politiet sket over de seneste to måneder, og først på ugen blev forholdene anmeldt af kvinden.
Efterfølgende har Bornholms Politi foretaget en række undersøgelser, hvorefter han blev anholdt og varetægtsfængslet.
Det vides ikke, hvordan manden forholder sig til sigtelserne.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker