32-årig får ti års fængsel dagen efter anholdelse
Den 32-årig blev fremstillet i grundlovsforhør klokken 11.30 torsdag. Arkivfoto: Bo Amstrup/Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Ziyad Samir Mohtadi blev anholdt onsdag. Torsdag blev han idømt ti års fængsel i sag om kokain.
32-årige Ziyad Samir Mohtadi er i en straksdom torsdag i Retten i Aarhus blevet idømt ti års fængsel.
Det skete, efter at han erkendte sin rolle i et kriminelt netværk, der fra november 2019 til marts 2021 modtog, opbevarede og solgte cirka 45 kilo kokain.
Mohtadi blev anholdt onsdag eftermiddag i Aarhus midtby. Han sad i en bil, hvor der flere salgsposer med kokain, da politiet slog til, fremgår det af en pressemeddelelse fra Østjyllands Politi.
Torsdag klokken 11.30 blev han fremstillet i et grundlovsforhør, hvor han altså tilstod og derfor med det samme kunne idømmes den ti år lange fængselsstraf. En dom, som han modtog.
- Det har været særdeles organiseret, kokainen er distribueret ud til en lang række modtagere, og netværket har tjent en betydelig sum penge på det, siger specialanklager Dorthe Lysgaard i pressemeddelelsen.
- Det var blandt via materiale fra krypterede chattjenester, som netværket har brugt, at politiet kom på sporet af gerningsmændene, og der er lagt et stort efterforskningsarbejde i sagen.
To andre mænd fra samme kriminelle netværk, som Ziyad Samir Mohtadi har erkendt at være en del af, er tidligere blevet idømt 12 og 15 års fængsel.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker