32-årig mand afgået ved døden efter voldsom soloulykke
Lørdag morgen blev en 32-årig mand fløjet til Rigshospitalet efter voldsom soloulykke ved Guldborgsundtunnelen. Som følge af sine kvæstelser er han afgået ved døden.
En voldsom trafikulykke tidligt lørdag morgen ved Guldborgsundtunnelen, hvor en 24-årig kvindelig fører og en 32-årig mandlig passager drønede ind i en bom og videre ind i autoværnet, er endt tragisk for passageren.
Det fortæller vicepolitiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Casper Andersen.
- Han er desværre afgået ved døden. Der er tale om en 32-årig mand med bopæl i Tyskland, fortæller vicepolitiinspektøren.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Ulykken har fået dødelig udgang. Foto: Presse-fotos.dk.
- De pårørende er blevet underrettet, siger han.
Annonce
Årsag fortsat uklar
Ulykken indtraf klokken 7.11. De to personer var på vej i nordgående retning og var kun lige kommet ud af tunnelen på Falster-siden, da det gik galt.
Tunnelen er for tiden under renovering. Derfor ledes trafikanter på strækningen over i modsatte spor via bomme, som personbilen påkørte. Den 24-årige fører kom ikke alvorligt til skade i forbindelse med ulykken.
Hvad, der resulterede i ulykken, er fortsat for tidligt at sige, forklarer Casper Andersen.
- Vi er ikke så langt endnu i sagsbehandlingen, siger vicepolitiinspektøren og fortæller, at det heller ikke står klart, om den 24-årige fører ender med at blive sigtet i sagen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned