32-årig mand dræbt i soloulykke nær Vojens
Mandens bil endte i grøften, og han var død, da ambulancen nåede frem til ulykkesstedet.
En 32-årig mand har tirsdag aften mistet livet i en trafikulykke syd for Vojens, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Manden, der var fra lokalområdet, kørte i grøften på Vojensvej i sin personbil og stødte ind i en overkørsel til en mark.
Der var ikke andre implicerede i ulykken.
- Han kører på Vojensvej mod syd, og af ukendte årsager kører han over i modsatte kørebane og ned i grøften. Der rammer han så en overkørsel over grøften, og så lander bilen oven på overkørslen, siger vagtchef Henrik Sønderskov fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Politiet blev alarmeret om ulykken klokken 22.50, og da ambulancen nåede frem til stedet, var manden livløs.
- Han er formentlig død ved påkørslen, siger vagtchefen.
Bilinspektører skal nu finde frem til, hvorfor manden endte i grøften.
Politiet har ifølge vagtchefen ingen mistanke om, at der har været alkohol eller høj fart involveret.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker