32-årig mand mistede livet efter biljagt ved Lemvig
Mandag aften mistede en 32-årig mand livet i en trafikulykke. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Den Uafhængige Politiklagemyndighed skal undersøge sag, hvor en mand mistede livet i trafikulykke.
En mand mistede mandag aften livet i forbindelse med en biljagt mellem ham og Midt- og Vestjyllands Politi ved Lemvig.
Det oplyser Den Uafhængige Politiklagemyndighed tirsdag.
Myndigheden blev kontaktet af politiet mandag aften lige omkring klokken 21.00.
Trafikulykken skete på Fabjergvej ved Sandholmvej ved Lemvig, skriver Dagbladet Holstebro-Struer.
Den 32-årige, der er fra Nørre Nissum, kørte stærkt, og det fik en patrulje til at eftersætte bilen.
Det var dog en kort biljagt, der blot varede omkring et minut, oplyser Politiklagemyndigheden.
I en højrekurve mistede manden ifølge Dagbladet Holstebro-Struer herredømmet over bilen og ramte en overkørsel og røg videre ud på en mark.
Manden døde på stedet, oplyser Politiklagemyndigheden. Mandens pårørende er blevet underrettet.
Hver gang en borger kommer alvorligt til skade eller dør i politiets varetægt, får myndigheden til opgave at efterforske sagen.
Når Politiklagemyndighedens undersøgelse af trafikulykken er afsluttet, vil den udarbejde en redegørelse om sagen til Statsadvokaten i Viborg.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde