32-årig mand sigtes for grov vold efter knivstikkeri
Et 39-årigt offer kom ikke slemt til skade, da uoverensstemmelser i københavnsk lejlighed endte med knivstik.
En 32-årig mand bliver torsdag fremstillet i Københavns Dommervagt sigtet for grov vold, efter at et skænderi i en lejlighed i Sydhavnen i København onsdag endte med, at en 39-årig mand blev stukket med en kniv.
Det oplyser Henrik Brix, vagtchef ved Københavns Politi, til Ritzau.
En 34-årig mand blev i første omgang også anholdt. Han er blevet afhørt som vidne, men sigtes ikke i sagen.
Det 39-årige offer er ifølge Henrik Brix ikke uskadt, men han er heller kommet noget alvorligt til, efter at han fik overfladiske snit ved øret.
Skænderiet begyndte ifølge Københavns Politi, da der opstod nogle uoverensstemmelser i lejligheden.
Efter knivstikkeriet løb mændene ned på gaden, hvor flere vidner overværede optrinnet og ringede 112.
- Vi kommer frem til stedet og får anholdt to mistænkte, mens den forurettede bliver bragt til Rigshospitalets Traumecenter, sagde efterforskningsleder Youssef Lharraki tidligere onsdag til Ritzau.
- Han har fået et stik og to overfladiske snit, sagde Youssef Lharraki.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker