32-årig sigtet for to indbrud
Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Den sigtede mand fra Nakskov har erkendt to af indbruddene hos Frisør Gert.
Af de fire indbrud, der har været hos frisør Gert i november og januar er de to opklaret. I slutningen af november fik politiet et tip om, at en 32-årig mand fra Nakskov havde kosmetik og makeup-varer til salg på internettet.
Politiet tog ud og ransagede hans bopæl i Nakskov og fandt tyvekoster, der stammede fra de to indbrud, der var sket i frisørsalonen henholdsvis den 25. og 28. november. Han erkendte at have begået begge indbrud.
Han blev ved samme lejlighed sigtet for to indbrud i Color Plus-forretningen på Højevej i Nakskov, hvor man også fandt tyvekoster fra.
- Vi har været ude hos manden igen efter indbruddet 3. januar, men fandt intet, der kunne bevise, at den 32-årige også stod bag dette indbrud, siger vicepolitikommissær Bo von Würden.
Den 32-årige er fortsat sigtet for indbruddene.
Den sigtede 32-årige mand er en gammel kending af politiet, der tilbage i 2012 blev idømt ti måneders fængsel for berigelseskriminalitet.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker