33-årig bliver overfaldet med spark og lagt i kunstigt koma
Fyns Politi har anholdt to yngre mænd i sagen og er bekendt med identiteten på den tredje formodede gerningsmand (arkivfoto). Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
En mand er blevet overfaldet af tre andre mænd i Nyborg med slag og spark. Han har fået blødninger i hjernen.
En 33-årig mand fra Østfyn ligger i kunstigt koma på intensivafdelingen i Odense. Det sker, efter han blev et offer for grov vold i Nyborg natten til fredag.
Det fortæller vagtchef ved Fyns Politi Thomas Bentsen tidligt fredag morgen.
Efter en kontrovers på et diskotek på Dronningensvej i Nyborg blev den 33-årige mand overfaldet af tre yngre mænd, der også er fra Østfyn.
Overfaldet skete på åben gade, og den 33-årige mand fik både slag og spark og blev trampet på.
Overfaldet var så voldsomt, at han blev kørt på skadestuen i Odense med blødninger i hjernen. Herefter blev han overført til intensivafdelingen, hvor han blev lagt i kunstigt koma.
Hans nærmeste pårørende er underrettet.
Politiet fik anmeldelsen om overfaldet klokken 00.20.
Fyns Politi har anholdt to yngre mænd i sagen og er bekendt med identiteten på den tredje formodede gerningsmand.
- Vi ved godt, hvem han er, så han kan lige så godt komme frem, siger vagtchef Thomas Bentsen.
Ifølge politiet er der intet, der tyder på, at den 33-årige og de tre gerningsmænd kendte hinanden i forvejen.
- Det er jo fuldstændig tåbeligt. Tænk at udsætte andre mennesker for sådan noget og samtidig bringe sig selv i sådan en situation, siger vagtchefen.
Fyns Politi ønsker ikke at oplyse, hvor gamle de to anholdte mænd er og har for nuværende ikke yderligere oplysninger i sagen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker