33-årig mand anholdt efter knivstikkeri på Nørrebro
Det var på Nørrebrogade, at en 36-årig mand mandag aften blev fundet hårdt såret af knivstik. Onsdag oplyser Københavns Politi, at en 33-årig mand er anholdt. Offeret er uden for livsfare (Arkivfoto). Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Mandag blev en 33-årig mand stukket i en lejlighed. Onsdag har politiet anholdt og sigtet en 36-årig mand.
En 33-årig mand er blevet anholdt og sigtet for at have stået bag et knivstikkeri mandag.
Det oplyser Københavns Politi onsdag på Twitter.
En 36-årig mand blev mandag stukket i en lejlighed i Brønshøj i København. Han blev efterfølgende fundet såret på Nørrebrogade.
Den nu 33-årige mand bliver klokken 10 onsdag fremstillet i grundlovsforhør. Det sker i København.
Han er sigtet efter paragraf 245, som drejer sig om vold af særlig farlig og brutal karakter.
Københavns Politi oplyser onsdag til Ritzau, at gerningsmanden og den forurettede kender hinanden. De to mænd var mandag aften samlet til et arrangement i lejligheden i Brønshøj.
Politiet kan ikke sige noget om, hvad der skete forud for knivoverfaldet. Politiet kan heller ikke fortælle, hvordan manden, som var hårdt såret, nåede frem til Nørrebrogade fra lejligheden i Brønshøj.
Det 36-årige offer er uden for livsfare.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker