33-årig mand er død efter drukneulykke i svømmehal i Ikast
En 33-årig mand, som blev fundet livløs i et svømmebassin i Ikast, er død af sine skader, oplyser lokalpoliti.
En 33-årig mand er død, efter at han mandag eftermiddag blev fundet livløs i et bassin i Ikast Svømmecenter.
Det oplyser politikommissær Erik Kristensen fra lokalpolitiet i Herning til TV Midtvest.
- Det er en tragisk ulykke, og vi lukker sagen her, siger han til mediet.
Midt- og Vestjyllands Politi oplyste mandag til Ritzau, at manden blev fundet på bunden af bassinet.
Manden trak ikke vejret, da han blev trukket op af vandet, så der blev ydet førstehjælp.
Der blev ydet førstehjælp på stedet, og han blev kørt til behandling på Aarhus Universitetshospital.
Mandag kunne politiet ikke sige, hvad der var gået forud for, at den 33-årige blev fundet livløs. Der var dog ikke mistanke om noget kriminelt.
Tirsdag står det klart, at politiet betragter sagen som en ulykke.
Ikast Svømmecenter havde ifølge TV Midtvest også en ulykke, hvor en mand blev fundet livløs i 2022. Han overlevede ulykken.
Annette Mosegaard (K), der er formand for, børne-, kultur- og fritidsudvalget i Ikast-Brande Kommune, udtaler til mediet, at begge ulykker er sket ved, at mændene er faldet ned fra en oppustelig forhindringsbane i svømmehallen.
Derfor har man nu fjernet forhindringsbanen, skriver TV Midtvest.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker