33-årig ramt af skud på Frederiksberg er alvorligt tilskadekommen
I opdatering på Twitter skriver Københavns Politi, at en mand torsdag aften er ramt af skud på Frederiksberg.
En 33-årig mand er blevet ramt af skud på Sofus Francks Vænge på Frederiksberg.
Det fortæller vagtchef ved Københavns Politi Jonathan Wald til Ritzau.
Den 33-årige mand er "alvorligt tilskadekommen", skriver politiet på det sociale medie Twitter omkring klokken 21.30.
Den 33-årige mand bragte sig selv på hospitalet, lød det tidligere på aftenen.
Anmeldelserne om skyderiet kom klokken 19.53.
- Vi tager det meget alvorligt, og vi er ved at undersøge området nærmere, lyder det fra vagtchefen.
Tidligere på aftenen skrev Ekstra Bladet, at der forud for skyderiet havde været uoverensstemmelser mellem to grupperinger.
Der er ingen anholdte i sagen. Politiet arbejder fortsat i området.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned