33-årig tidligere dømt indsmuglede 100 kilo hash
En 33-årig mand er idømt fire års fængsel, efter at han har tilstået indsmugling af mindst 100 kilo hash.
Det udløste en gammel reststraf og ekstra fængsel oveni, da en 33-årig mand mandag tilstod at have deltaget i indsmuglingen af 100 kilo hash.
Retten i Aarhus har idømt den 33-årige Tobias Benjamin Grøndal fire års fængsel i sagen, oplyser anklager Rasmus Gyldenløve Jensen fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).
Medregnet i vurderingen af straffen er, at han får udløst en reststraf på 1031 dages fængsel, som han havde stående fra en dom fra 2012.
Tobias Benjamin Grøndal blev anholdt 11. juni sammen med flere andre, som blev mistænkt for at smugle hash over grænsen fra Tyskland til Danmark.
Mandag erkendte han så over for en dommer i Retten i Aarhus, at han var med til at indsmugle mindst 100 kilo hash via grænseovergangen i Padborg den 14. maj.
Ifølge anklageren fortalte den 33-årige ikke meget om indsmuglingen, men at han var kommet i dårligt gænge.
Rasmus Gyldenløve Jensen fortæller, at flere elementer spiller ind på straffen i sagen. Han påstod også, at retten skulle udmåle en staf på fire års fængsel.
- Det er en samlet vurdering, siger han.
Han forklarer, at man blandt andet ser på hans rolle i indsmuglingen, og at hans tilståelse også spiller ind.
- På den måde er strafudmålingen ikke altid en eksakt videnskab, siger Rasmus Gyldenløve Jensen.
Tobias Benjamin Grøndal modtog dommen.
De andres sager behandles særskilt.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet