- De fleste er bare væltet, men det er svært at se her og nu, hvor mange skader, der er sket.
Sådan lyder den foreløbige konkolusion fra menighedsrådsformand i Karleby, Jens Erik Myssen, oven på det kedelige syn ved kirkegården i Karleby, som han blev orienteret om sent søndag i den forgangne weekend.
- Jeg blev ringet op og hørte om det omfattende hærværk på kirkegården ved 19.30-tiden søndag aften, og så tog jeg med det samme hen for at se på skaderne. Og det så jo ikke godt ud, fortæller Jens Erik Myssen om weekendens hærværk mod 33 gravstene.
Hærværket blev ud fra menighedsrådsformandens egne beregninger begået i tidsrummet fra 14.30-tiden søndag til omkring klokken 19.30 søndag aften.
- Men foreløbig er der ingen, der har set eller hørt noget. Jeg har talt med både naboer, og folk der har kørt forbi kirkegården sidst på eftermiddagen i søndags, og det eneste, vi foreløbig kan sige, vi har af spor, er at der er en del fodspor sat af mindre fødder end voksenfødder omkring de ødelagte gravstene.
Jens Erik Myssen har meldt hærværket til politiet.
- Vi har ikke underrettet de pågældende pårørende endnu, da vi stadig står midt i undersøgelserne af hærværket. Heldigvis er de fleste gravstene, som vi umiddelbart kan se det, bare væltet og kan rejses op igen, når undersøgelserne af, hvor mange skader der er sket, er overstået, fortæller Jens Erik Myssen.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker