33 taget i fartkontroller - 13 fik klip
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Ialt 33 trafikanter blev noteret for at køre hurtigere end tilladt, da færdselspolitiet i går var på stikkerne flere steder på de lokale veje.
Den den ene kontrol blev foretaget af en af politiets fotovogne, som var på plads på Bandholmvej i Torrig mellem klokken 09.05 og 13.25. Her er den højest tilladte hastighed 50 km/t., men det var der 23 ud af 157 kontrollerede, som ikke overholdt. Seks havde så meget fart på, at de står til et klip i kørekortet. Højest målte hastighed var 79 km/t.
Den anden kontrol fandt sted på Grønsundsvej ved Karleby på Falster. Også her er hastighedsgrænsen 50 km/t. Her blev fem ud af 32 kontrollerede noteret for at køre for stærkt og af disse står tre til et klip i kørekortet. Højest målte hastighed var her 75 km/t. Denne kontrol blev gennemført mellem klokken 09.50 og 10.41.
Den sidste kontrol fandt sted på Nykøbingvej ved Nørre Alslev mellem klokken 11.20 og 12.25. Her er hastighedsgrænsen ligeledes 50 km/t. Og også her blev fem noteret for at køre for hurtigt. Fire af de fem havde så meget fart på, at det koster et klip i kørekortet. Her var højest målte hastighed 82 km/t. fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned