33 taget i fartkontroller - så stærkt blev der kørt
Arkivfoto: Rigspolitiet
.
Politiets fotovogne var tirsdag ude med fartmålerne flere steder på Lolland og Falster.
Selvom det meget snart er påske, så er det ikke gækkebreve, der er på vej til 33 bilister fra politiet.
Teksten står nok heller med prikker, men derfor kan det godt være, at det stikker lidt i pengepungen. De 33 kan nemlig alle se frem til en bøde, efter at de tirsdag blev taget i at køre for stærkt på vejene på Lolland og Falster.
Næsten halvdelen blev taget i en fartkontrol på Hunseby Kirkevej i Hunseby ved Maribo. Her er fartgrænsen nede på 40 kilometer i timen, men det var 16, der ikke overholdt, mens fotovognen holdt på stedet fra klokken 13.41 til 19.41.
Højest målte hastighed var 55 kilometer i timen.
Omtrent samtidig, fra klokken 13.55 til 17.00, var en anden fotovogn i aktion på Marielyst Strandvej ved Marielyst, hvor fartgrænsen er 60 kilometer i timen.
Her blev 13 taget i at køre for stærkt, og den hurtigste af dem havde så meget fart på, at bøden bliver suppleret med et klip i kørekortet. Den pågældende blev målt til 82 kilometer i timen.
Inden da holdt fotovognen fra klokken 11.13 til 13.13 på Gedser Landevej lidt udenfor Væggerløse. Her blev der taget billeder af tre bilister, der ikke overholdt fartgrænsen på 80 kilometer i timen. Den hurtigste blev målt til 101 kilometer i timen.
Derudover blev en enkelt bilist standset i forbindelse med en almindelig færdselskontrol på Nystedvej udenfor Sakskøbing tirsdag aften. Den pågældende kørte så hurtigt, at det koster et klip i kørekortet, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker