34-årig erkender knivdrab i Taastrup

Politiet har anholdt en 34-årig mand, der har erkendt drabet på en 52-årig bekendt i offerets lejlighed i Taastrup tidligere i dag, oplyser Vestegnens Politi.

- Vi anholdt gerningsmanden kort før klokken 19. Han har erkendt, siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby fra Københavns Vestegns Politi.

Drabet skete i den 52-åriges lejlighed i boligområdet Klintehaven. Manden blev dræbt med en køkkenkniv, oplyser vicepolitiinspektøren.

- Vi vil ikke komme ind på motivet før grundlovsforhøret i morgen, siger Charlotte Skovby.

Den 34-årige vil tirsdag blive fremstillet i Retten i Glostrup.

/ritzau/

En 34-årig mand er anholdt og har erkendt knivdrabet på en 52-årig bekendt i offerets lejlighed i Taastrup.

Offentliggjort Sidst opdateret