34-årige Birger De Wett Olsen ved godt, hvor han skal være de næste mange år. Bag tremmer. Københavns Byret har netop idømt ham ti års fængsel for medvirken til omfattende hash-handel.
Retten kendte Olsen skyldig i være indblandet i håndteringen af ikke mindre end 3,7 ton af det forbudte stof i et sagskompleks, som allerede har udløst lange fængselsstraffe.
Sagen relaterer sig til indsmuglingen af 13 ton hash på kapsejleren Atlantic Privateer i 2003. Det har tidligere udløst en dom på 16 års fængsel til smuglerbagmand Claus Malmquist, som også blev dømt for forsøg på indsmugling af store mængder kokain.
I sagskomplekset indgår også en drabsdom. Den tilfaldt Lars Petersen i 2007, som blev dømt for drabet på en anden kumpan i sagen, Kim Simonsen. Det udløste en livstidsstraf.
Birger De Wett Olsen valgte at anke byrettens dom til landsretten.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde