34-årig gennembanket med en skovl
En 34-årig mand fra Horsens blev natten til søndag offer for et voldeligt overfald i haveforeningen Ny Løvhøj i Horsens. Det skriver Horsens Folkeblad.
- Vi fik en melding om, at seks mænd var oppe at slås i haveforeningen. Det viste sig, at det drejede sig om, at en 34-årig mand var blevet overfaldet af tre andre, siger vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen fra Sydøstjyllands Politi.
Manden blev efter overfaldet indlagt på sygehuset.
Den 34-årige blev blandt andet slået i hovedet med en skovl. Af slagene fik han en flænge i baghovedet, og han måtte syes med flere sting.
Politiet kender ikke til baggrunden for det voldsomme overfald.
- Den 34-årige bor ikke i haveforeningen. Han var på besøg, og vi ved ikke, om han kender overfaldsmændene, siger Lars Peter Madsen til Horsens Folkeblad.
Ifølge politiet var alle mændene formentlig påvirket af spiritus, da overfaldet fandt sted.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned