En 34-årig mand er ved Retten i Roskilde blevet kendt skyldig i drabet på en 36-årig kvinde i Trylleskoven i Solrød i september sidste år.
Det skriver Dagbladet Køge.
Den 36-årige kvinde og mor til to var mandens ekskæreste. Hun blev den 21. september sidste år fundet kvalt i skovbunden i Trylleskoven i Solrød. Hun var blevet kvalt med sine egne snørebånd og sit bælte.
Efter forbrydelsen meldte den 34-årige sig selv til politiet og fortalte, at han muligvis havde slået en kvinde ihjel.
I retten har manden imidlertid nægtet sig skyldig. Ifølge avisen har han forklaret, at en ukendt mand dukkede op i skoven, og at denne mand kan have dræbt kvinden, mens den 34-årige selv var bevidstløs.
Nævningetinget ved Retten i Roskilde udmåler fredag mandens straf. Straffen for drab er normalt 12 år.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde