34-årig mand død efter soloulykke i weekenden
En mands liv stod ikke til at redde, efter at han lørdag kørte ind i et træ på Bundsvej i Værløse.
En 34-årig mand kom så alvorligt til skade i en trafikulykke i weekenden, at hans liv ikke stod til at redde.
Manden blev lørdag meldt i kritisk tilstand, efter at han om eftermiddagen havde ramt et træ med sin bil i Værløse.
Søndag omkom han af sine kvæstelser, oplyser Nordsjællands Politi til Frederiksborg Amts Avis mandag.
- Vi fik anmeldelsen om et færdselsuheld på Bundsvej i Værløse klokken 14.32. Det drejer sig om et solouheld, hvor en bil er kørt ind i et træ i rabatten, lød det fra David Buch, vagtchef ved Nordsjællands Politi, lørdag.
Den 34-årige bilist var den eneste person i bilen. Han var fastklemt, da politi og redning nåede frem til stedet.
Efter at det lykkedes at vriste manden fri, blev han bragt til Rigshospitalet.
- Han er blevet lagt i kunstig koma, oplyste David Buch.
Det er uvist, hvad der fik den 34-årige mand til at køre af vejen.
Politi, bilinspektører og teknikere arbejdede på stedet efter uheldet, der også betød, at strækningen var spærret i begge retninger.
De pårørende til den 34-årige mand er blevet underrettet.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker