34-årig mand dømmes for livsfarlig vold mod ung kvinde
Da mand fra Fredericia blev anholdt, måtte politiet trænge ind i lejlighed, hvor han tilbageholdt en kvinde.
En 34-årig mand fra Fredericia - Anders Hovgaard Jensen - har fredag i Retten i Kolding fået en dom på to et halvt års fængsel for adskillige tilfælde af vold.
- I alt var han tiltalt for 15 forhold, hvoraf otte omhandlede vold, og tre af dem var særdeles grove, siger senioranklager Helle Iversen fra Sydøstjyllands Politi.
- Volden blev begået mod forskellige kvinder. Han havde en relation til dem alle, og nogen af dem havde han været kærester med, siger hun.
De grove forhold omfatter slag med genstande og kvælertag. Og i et tilfælde var offeret - en 24-årig kvinde - i livsfare.
Den samme kvinde blev fundet i mandens lejlighed, da politiet anholdt ham under dramatiske omstændigheder i december sidste år.
I lejligheden var kvinden blevet tilbageholdt med trusler og vold.
Foruden vold er Anders Hovgaard Jensen blevet dømt for trusler, hærværk, besiddelse af narko og tyveri.
Kriminaliteten foregik i perioden fra juni 2014 til december 2015.
Den 34-årige ankede på stedet dommen til landsretten.
Han har været varetægtsfængslet, siden han blev anholdt. Og han er det fortsat efter fredagens dom, oplyser senioranklager Helle Iversen.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker