- Hvis I ikke kommer med det samme, slår jeg ham ihjel!
Det sagde en 34-årig mand søndag morgen, da han ringede til politiet fra et hus i Møldrup nord for Viborg.
Da en patrulje nåede frem, fandt de i huset en 40-årig mand, der var voldsomt forslået og oversmurt med blod fra knivstik flere steder på kroppen, fortæller vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi.
Den 40-årige blev kørt på hospitalet og er uden for livsfare.
De to mænd har hver sin bolig i det samme hus. Årsagen til det voldsomme slagsmål var endnu ikke klarlagt tidligt søndag.
- Men den 34-årige var meget beruset, fortæller vagtchefen, der karakteriserer overfaldet som drabsforsøg.
Den 34-årige mand fremstilles senere søndag i grundlovsforhør.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde