34-årig slynget af motorcykel og ind i lygtepæl i Køge
En mand kørte formentlig med høj fart, da han bragede sammen med en bil. Han blev erklæret død på stedet.
En 34-årig mand på motorcykel mistede onsdag aften livet i en ulykke på Lyngvej i Køge.
Manden var død, før læger kunne nå frem til stedet. Det fortæller Henrik Olesen, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi.
- Han har formentlig kørt ræs, da han rammer en bil. Han bliver slynget af motorcyklen og rammer en lygtepæl, siger vagtchefen.
Ulykken skete klokken 21.16.
Politiet kan endnu ikke sige noget om, hvor hurtigt manden har kørt. En bilinspektør var i løbet af aftenen på stedet for at undersøge ulykken.
- Han har formentlig kørt rigtig stærkt, men vi kender ikke den præcise hastighed. Men det er det, vi har fået at vide i forklaringer fra vidner, siger Henrik Olesen.
Manden var fra lokalområdet. Hans pårørende er underrettet.
Bilisten er ikke kommet noget til i ulykken, og der sad ingen bag på motorcyklen.
Det er anden gang på få dage, at en motorcyklist omkommer i en ulykke i området.
Mandag mistede en ung mand livet i en soloulykke.
Han kom kørende på Køgevej på Stevns efter klokken 21, da han sandsynligvis mistede herredømmet over motorcyklen og kørte ind i et træ. Han var 19 år og døde på stedet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned